Se beliggenhed

Nærområdet Djursland
< Tilbage
Vis antal: 
# Link Hits
1   Link   Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup - Djursland
Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup- byder på de store oplevelser for voksne såvel som børn. Udstillingerne viser historien fra landbrugets fødsel i Danmark for 6000 år siden til det moderne industrilandbrug i dag.

I den Landbrugsbotaniske Have kan man nyde synet af over 400 brugs– og nytteplanter, som har været og stadig er almindelige i landbruget.

På Dansk Landbrugsmuseum er der desuden anlagt en af landets største Humlehaver og flere Æbleplantager med 250 gamle danske æblesorter. Mangfoldigheden er fuldkommen med de gamle husdyrracer, der kan opleves på Museets marker og i staldene.

Der er oplevelser for enhver smag. Få blandt anden mere viden ved at besigtige Studiesamlingerne af redskaber og maskiner, få oplevelsen af husdyrene i center for den levende Kulturarv, snak med smedene og prøv selv arbejdet ved essen i den gamle smedje, oplev biernes verden i Bigården og slap af i museumsbutikken og bogantikvariat, hvor der også er mulighed for at købe en kop kaffe.

Restaurant ”Den Gamle Stald” holder traditionerne i hævd, her kan man nyde de traditionelle danske frokostretter i smukke omgivelser. Der er rigelige muligheder for også at nyde sin medbragte mad indendørs såvel som ude i det fri ved de mange borde-bænkesæt, der findes overalt på museets ejendom.

Mange aktivitetsdage hen over året, ferieaktiviteter for børn herunder fodring af husdyrene i hele sommerferieperioden, gode legepladser med klappedyr og meget andet.

Børn under 18 har gratis adgang. Dansk Landbrugsmuseum er det statslige og nationale museum for landbruget, slagterierne, mejerierne samt landbobefolkningen. Museet har verdens største samling af maskiner og redskaber. Museet har optimale tilgængelighedsforhold og er klassificeret som en 4-stjernet attraktion af national betydning.
845
2   Link   Djursland for fuld damp
Har du og dit firma lyst til at prøve en anderledes firma-udflugt, så skulle I tage en tur rundt på "Djursland for fuld Damp". Der er et væld af muligheder for sammensætning af ture og udflugter.
En tur der rummer meget nostalgi.

Skinnecykler,Veteranbus, Kanoer.
Madkurve, madpakker.
Natur, Museum,Minitog for børn.
Underholdning, Konkurrencer.
Vi laver gerne færdige arrangementer for selskaber og firmaer, som vil opleve noget ud over det sædvanlige og samtidig se et stykke Danmarkshistorie.

Eller næsten lige hvad De måtte ønske!
F.eks.
Afhentning på jeres firmaadresse i fine røde veteran-busser. Skinnecykeltur fra Allingåbro med madkurve og rødternede duge på cykelladet. Frokost i det grønne, eller i vores pavillon i Uggelhuse. Kaffe i stationens gårdhave. . Returkørsel til jeres firmaadresse.
Find selv på mere. Djursland for fuld Damp sørger for, at det bliver en god tur.
879
3   Link   Auning Kart Park
Danmarks bedste udendørs gokartbane tilbyder spændende oplevelser i enestående omgivelser. Gokart er for alle; virksomheder, kollegaer, venner og familier, der er glade for fart og spænding. Banen byder på tunnel, et udfordrende Nascar sving og Danmarks eneste hængebro. Gokart kan køres stort set hele året rundt - også når det regner. At køre om aftenen med lys på banen er en helt særlig oplevelse. Pit-Cafeen tilbyder små lune retter, øl, vand og is. I restauranten har vi mulighed for at tilbyde bespisning i hyggelige lokaler. Booking og information kl. 11-16 alle hverdage på telefon 30 58 12 34.

Familie sommertilbud: I perioden 18/6 2012 – 19/8 2012, 7 km for 100 kr., dog max 8 min. Sommertilbud kan ikke forhåndsbookes

Priser: Voksenkart/børnekart: Kr. 180 alt inkl. for 15 minutter.
Der kan bookes i intervaller af 15 min. Pris pr. twinkart er kr. 225 alt inkl. for 15 minutter. Der kan bookes i intervaller af 15 min. Man skal være 12 år og 140 cm til voksenkart.
Twinkart: Tosædet kart til 1 voksen + 1 barn. Børns minimumsalder og højde: 8 år og 120 cm. til børnekart/twinkart.
Booking Hotline 30 58 12 34 er åben på alle hverdage fra kl. 12.00 - kl. 18.00 Betaling sker ved ankomst. Gratis adgang for publikum.

Auning Kart Park er i princippet åben året rundt. Ønsker du at booke et arrangement på Auning Kart Park i vinterperioden, er du meget velkommen til at kontakte os på 3058 1234 alle hverdage fra kl. 12.00 - kl. 18.00
979
4   Link   Djurs Sommerland | Skandinaviens største sommerland
Djurs Sommerland er en forlystelsespark beliggende 3 km. nord for Nimtofte på Djursland; 23 km. vest for Grenaa. I sæsonen beskæftiger parken 375 ansatte. Parken blev etableret i 1981 af hotelejer Børge Godsk Jensen og musikagent Ole B. Nielsen. Den er udvidet adskillige gange siden. Parken har som navnet antyder kun åbent i sommermånederne
859
5   Link   Graceland Randers konference & mødested
Graceland Randers er et eventhus inspireret af Elvis Presley’s hjem “Graceland” i Memphis, Tennessee. Huset er den ultimative hyldest til Kongen af Rock’n’Roll.

Udefra set er Graceland Randers stort set identisk med Graceland i Memphis. Det indvendige er modificeret og tilpasset for at gøre plads til vores Amerikanske Diner, Elvis Museum & Shop, samt konference/selskabslokale lokalet på 1. salen.

Graceland Randers tilbyder ideelle vilkår for afholdelse af kurser og møder fra 10 til 200 personer i flotte lokaler med Elvis atmosfære. Personalet tager sig af eventuelle ønsker til professionelt udstyr og sørger samtidig for, at vært og gæster er velforsynede med både mad, drikke og god atmosfære.

Giv gæsterne en ekstra oplevelse med en guidet rundvisning i Elvis museet.Historien bag dette eventhus begyndte tilbage i 1990 som et Elvis museum ved navn ”Elvis Unlimited”, baseret på en stor privatsamling af Elvis-effekter ejet af Elvis fan, Henrik Knudsen.

I dag er samlingen en af de største privatsamlinger i verden og indeholder mange originale Elvis-effekter som tøj, master bånd, guitarer, filmkostumer og meget mere. Huset værner primært om Elvis’ liv, musik og minde og er sprængfyldt med Elvis Nostalgi.

Graceland Randers - hvor alt sker og alt kan arrangeres!
1179
6   Link   Kattegatcentret - Danmarks Hajcenter Grenaa
Tropiske hajer i øjenhøjde!

Oplev træning af hajer - Besøg ”Havet i maven” – Mød Havets Ven

Kan man træne store tropiske hajer? Selv om hajer jo ’bare’ er fisk, er svaret JA. Som en ny aktivitet er Kattegatcentret begyndt at træne hajerne i den tropiske hajtank. Se dem komme helt op til træneren.

Besøg den nye oplevelseszone ”Havet i maven” og bliv klogere på bæredygtigt fiskeri, MSC-mærkede fisk og brugen af alger i din hverdag.

Ta' på opdagelse med Havets Ven og få helt nye oplevelser i Kattegatcentret. Havets Ven ved en masse om alle dyrene og er ekspert i at vise dig, hvad dyrene kan.

Oplev alle fiskene i Oceanariet og se sælerne boltre sig i Lagunen. Eller dyk selv ned til danske hajer og fisk. Som certificeret dykker kan du dykke med de tropiske hajer! Her er oceaner af aktiviteter og et hav af oplevelser. Vi glæder os til at vise dig det hele.
840
7   Link   Ree Park - Ebeltoft Safari
Tæt på dyrenes verden – Tæt på alverdens dyr

I Djurslands store safaripark færdes dyrene i naturskønne omgivelser med masser af plads. Se Danmarks eneste geparder jage frokosten med 70 km/t. Oplev bjørne og ulve på den nordamerikanske prærie. Nyd Afrikas mangfoldige dyreliv på en Land Rover Safari, hvor du bl.a. møder giraffer, sort næsehorn, zebraer, strudse, gnuer og mange andre fascinerende dyr.
848
8   Link   Randers Regnskov
Randers Regnskov finder du i Randers centrum, mellem Randers City og Gudenåen. Regnskoven er en af Danmarks største turistattraktioner, hvor du kan opleve tre regnskovskontinenter under tag; Sydamerika, Asien og Afrika. Et fantastisk univers, hvor du i et autentisk tropisk klima bevæger dig rundt mellem kæmpelianer, brætrodstræer, brusende vandfald og mere end 250 dyrearter.

I den asiatiske slangegård, hvor man – hvis man tør – kan man komme helt tæt på fritgående slanger og man kan følge krible-krable livet i et kæmpestort brætrodstræ. Her finder du både bæltedyr, bladskærermyrer og - ikke mindst - verdens tungeste kvælerslange, den grønne anakonda.

Tag et frikvarter og nyd en let anretning i regnskovscafeen, hvor der er udsigt til den store legeplads og mini-zoo, eller du kan medbringe egen madkurv, som kan nydes på Regnskovens arealer, men eventuelt også i naturområdet Vorup Enge, som ligger lige op ad Randers Regnskov.
952
9   Link   Skandinavisk Dyrepark Djursland
Midt på Djursland ligger en dyrepark, der er meget anderledes end så mange andre. Skandinavisk Dyrepark er nemlig kendt for sin imponerende størrelse, og den er indrettet helt på dyrenes præmisser.

I den uspolerede og smukke natur og i ukommercielle omgivelser lever verdens største rovdyr – isbjørnen. Isbjørnene bor i verdens største og bedste isbjørnepark, der har alt hvad en isbjørn drømmer om: Enormt meget plads og en sø på 5.000 m2. Du kommer helt tæt på isbjørnenes natur på den lange gangbro, hvor der er stor sandsynlighed for øjenkontakt med Nanok og de andre isbjørne.
825
10   Link   Stenvad Mosebrugscenter Djursland
Mosens mystik, mennesker og maskiner.
Stenvad Mosebrugscenter er stedet, hvor man fornemmer en snert af mosens mystik, og hvor minderne om sommerens arbejde på at sikre vinterens varme inden døre genopleves.
Her ses modeller af forskellige mosetyper samt originale og genopbyggede redskaber og maskiner til tørvegravning, side om side med finurlige redskaber som millionspaden, smedens skinneknallert, speddejernet, bagskæreren og lynstikkeren. Lokale vævere har foreviget egnens og tørvemosens historie i et 7 m2 stort billedtæppe.
Udstillingen rummer også en model af de boliger, som tørvearbejderne boede i ude i mosen. I højsæsonen arbejder et ælteværk, med at ælte tørvejord i „børnemosen“.

„Tørvegrisen“ tager sine passagerer med på det gamle 2,5 km lange tipvognsspor ud til mosen. Midtvejs findes en rasteplads, hvor man kan nyde sin medbragte mad.

Fra lørdag den 25. juni til søndag den 7. august kan der laves æltetørv.
Togkørsel og hestegang

Mosebrugsbanen kører fra den 25/6 - 14/8 , i følge aftale
Entre uden togtur voksne kr. 30, børn kr. 10.
Merpris for togtur voksne kr. 20, børn kr. 10.

Uden for normal åbningstid kan særarrangementer aftales. Overalt indrettet for kørestolsbrugere. Der er ramper indendørs og til toget. Elevator til Tørvecaféen.
1155
11   Link   Fjordcenteret
Fjordcentret er et besøgs, formidlings og oplevelsescenter. Randers fjord er et af Danmarks enestående naturområder.

Fjordcentret er organiseret som en forening med det formål at formidle fjordens natur- og kulturmiljø.

Vi forsøger at leve op til vores formål gennem udstillinger, aktiviteter og særarrangementer.
922
12   Link   Fregatten Jylland Ebeltoft
Mest for mænd
– der vil give familien en kanonoplevelse

Kanonsommer på Verdens længste træskib
Kun i Danmark! Kun i Ebeltoft! Kun på Fregatten Jylland!
Kanonoplevelser på verdensplan.

Der er ingen blødsødenhed, når den barske kommandør Rostrup hver dag i højsæsonen i et dramatisk kanonshow udspiller søslaget ved Helgoland fra 1864. Kanonen er i centrum, når Rostrup herser rundt med sin besætning, og selveste publikum risikere at blive inddraget, når kanonen skal lades og affyres. Kanonshowet kulminerer, når kommandør Rostrup med et voldsomt brag fyrer kanonen på fregatten af, og kanontordenen ruller ud over Ebeltoft Vig. Advarsel! Ikke for sarte sjæle og folk med dårlige ører.
Følg også i, den skæbneramte officer, Hans Christians fodspor rundt på Fregatten Jylland og oplev søslaget ved Helgoland i en sjælden øjenvidneberetning med blod, stolthed og kærlighed. Eller kryb til køjs i en hængekøje på en vagttørn som en rigtig sømand fra 1800-tallet. Eller føl dig for en stund royal på en smuk sejltur på Ebeltoft Vig i den tremastede fragtbåd, Barkassen.

I 1874 fragtede barkassen Christian IX og dronning Louise om bord på kongeskibet Fregatten Jylland. Kongeskibet bragte de næste 12 år kongen til sine fornemt afsatte døtre og familier rundt i Europas kongedømmer. Danmarkshistorie i fuld størrelse Fregatten Jylland er skibet, der ikke ville dø, da det havde udtjent sine pligter som krigsskib og kongeskib. En imponerende indsats fra mange mennesker og mange timers håndværk udført med hjertet af Fregat Værftets egne skibstømrere, malere og smede gør, at vi i dag kan gå om bord på et stykke enestående og fascinerende Danmarkshistorie i fuld størrelse. Værftets håndværkere med ekspertise i bygning og restaurering af træskibe vedligeholder i dag Fregatten Jylland. Året rundt kan man følge deres ædle håndværk. Fregattens historie, fra da træskibet blev kølsat i 1857, løb af stablen i 1862, var i krig og på lange togter til dets gennemrestaurering i dag, fremvises på spændende film for publikum hver time i museet. Fregatten Jylland er en unik maritim turistattraktion omgivet af små og store træskibe, der dagligt lægger til i Fregathavnen med dens smukke atmosfære. Der er løbende udstillinger, foredrag, koncerter og drama i Prinsgemal Henriks Hal med udstillingsrum, et auditorium og kursusaktiviteter året rundt.
I Fregat Caféen eller om bord på Café Fyrskib XXI kan man tage et pusterum og nyde en forfriskning i charmerende, maritime omgivelser med havudsigt til de smukke Mols Bjerge.
Velkommen om bord på Fregatten Jylland – igen
878
13   Link   Water & Wellness Randers
DANMARKS NYE SUBTROPISKE BADELAND
Water & Wellness Randers er Randers’ nye subtropiske badeland. Her kan man opleve et af Danmarks mest moderne og handicapvenlige badelande.

Med sine 6.700 kvadratmeter rummer badelandet: et stort morskabsområde, familieomklædningsrum, baby-og børnebassin, udendørs- og varmtvandsbassiner samt lazy river og vandrutsjebaner. Her er der masser af plads til sjov og afslapning for hele familien.

Fra badeområdet er der desuden adgang til en dejlig udendørs have med saunaer og naturlig badesø.

Badelandet byder også på førsteklasses forkælelse; I spa- og wellness-afdelingen tilbydes massage, afslapning i loungeområdet, dampbad, sauna, fodbad, rain-showers, isfontæne og udendørsterrasse.

Her er der tid til ro og afslapning.
416